Livets Bjerg


Du står ved et bjergs vældige fod
og for at nå dets top, skal du besidde mod
for ellers er din rejse til bjerget kun et spild.
Det første du ser er en fossende flod,
vandet i den er dit eget blod
og gå kun over, hvor den er tam og mild.

Nu står du i en skov, mørk og tæt,
at finde vej igennem den bliver ikke let,
men følg blot stien, som for din fod sig snor.
Du møder dyr af mange slags
og spiser af korns og græssers aks
indtil du vild i skovens mørke for.

Du er træt, falder i søvn og drømmer
til du vækkes af regnen, der fra skyer strømmer
og du bliver våd som en druknet rotte.
Du søger efter et sted, som kan gi’ dig læ
og finder det ved siden af et kæmpe egetræ,
for der ser du en åbning til en ukendt grotte.

Af egetræets agern du olie trækker
og af træet du også grene brækker
for at lave dig en tre, fire fakler.
Nu går du ned i grottens sorte dyb
og bliver forskrækket, for i lyset ser du mange kryb
og slår hovedet mod loftet så du sanseløs fremad vakler.

Du kommer hurtigt til dig selv igen
og til en underjordisk sø du kommer hen
og her bliver du nødsaget til at svømme ud.
Du kommer ud i en hvirvelstrøm
og du synes det hele er en drøm
og tænker kun på at komme af drømmen ud.

Din bevidsthed du ville miste
dersom du ikke inders inde vidste
at du snart igen i luften ville komme.
Du kommer ud i bunden af en sø
og svømmer i land som en genfødt frø
og nu du håber dine prøvelser er omme.

Men ak - til toppen er vejen endnu lang
skyer og tåge omkring dig hang
så du intet mere for dig kunne se.
Du går på en bjergsti, lang og smal
og dybt dernede du ved der er en dal
og nu begyndte det så småt at sne.

Nu det rigtigt koldt er blevet
og varmen ud af din krop er hevet
hvorfor du pakker dig endnu mere ind.
Bjergets top du nu kan skimte
og solens lys i iskrystaller glimte
så du blind forbli’r i barnesind.

Nu er du endelig på bjergets top
og du foretager dig et lykkens dansehop,
men pludselig du synes du har været her før.
Det er nemlig således med bjerget og dets top
at når du endelig er nået helt derop
så går bjerget i stykker og du er, hvor du var før.


Opdateret d. 30.8.2005